Danmark har også kvindelige cykelryttere
Hvis vi skal være ærlige, så er det nok først og fremmest mandlige ryttere, der trænger sig frem i hukommelsen, hvis vi skal genkalde os en perlerække af store danske cykelryttere. Bjarne Riis, Jacob Fuglsang, Ole Ritter – der er mange mandlige ryttere at vælge imellem.
Men Danmark har også fostret mange kvindelige ryttere, der har kastet sig over cykelsporten, og vi vil redegøre for nogle af dem her.
Eva Synnestvedt Hansen er hurtig i sadlen og det, man vil betegne som en fighter, der vil vinde. Og det beviste hun i 2015, da hun tog rekorden som den hurtigste kvindelige rytter i cykel- og triathlonløbet Oceanside 2015, som blandt rummede en cykeldistance på 1.390 km. Hun har også kørt flere ultraløb, for eksempel Race Across the West, som hun vandt som den første europæiske kvinde.
Eva Synnestvedt Hansen er 29 år og arbejder ved siden af sin hobby, nemlig som forsker ved Novo Nordisk.
I en lidt anden cykelgenre finder vi Simone Tetsche Christensen, som i 2015 blev europæisk mester i BMX. BMX-racing er hendes et og alt, og hun træner mange timer hver eneste uge. Cyklingen har bragt hende verden rundt, blandt andet til Azerbadjan, hvor hun har vundet European Games, også i 2015.
Simone Tetsche Christensen er 23 år og professionel cykelrytter med BMX som speciale. Derudover læser hun medicin på Aarhus Universitet.
Annika Langvad på 32 er også professionel, men læser til tandlæge ved siden af cykelløbene. Hun veksler mellem mountainbike og landevejscykling og cykler seks til syv dage hver eneste uge – året rundt.